Lottes Håndklæde / Tæppe C2C

Kan pynte i køkkenet, på badeværelset eller bruges som tæppe til en

C2C Håndklæde / Tæppe

Det har Lotte brugt

  • Hæklenål str 1,75 mm
  • Hokus Pokus garn i farveskift. Vores Hokus Pokus garn er i 100% bomuld
  • brug f.eks. en af de andre farver vi har i samme garntype

C2C – Corner to Corner Teknik
at hækle fra hjørne til hjørne

  1. Start med 6 luftmasker
  2. Lav en stangmaske i den fjerde luftmaske fra
    hæklenålen, dvs. de første tre luftmasker
    springes over.
  3. Fortsæt med yderligere to stangmasker.
    Firkanten (mønstret) består af 3 stangmasker
    og tre luftmasker.
  4. Vend arbejdet: Næste firkant: Start med 6
    luftmasker, lav derefter en stangmaske i fjerde
    maske fra hæklenålen og derefter yderligere to
    stangmasker.
  5. Lav en kædemaske ned i første firkant’s
    luftmaske-kæde, så de to firkanter
    bliver kædet sammen.
  6. Læg firkanten ned og hæft til første firkant’s
    luftmaske-kæde med en kædemaske.
  7. Hækl tre luftmasker og tre stangmasker i
    luftmaske-kæden. Vend arbejdet.
opskriften fortsætter under billedet

8. Lav nu seks luftmasker, en stangmaske i fjerde
luftmaske og derefter to stangmasker. Læg
firkanten ned med en kædemaske til
luftmaske-kæden.

9. Lav 6 luftmasker, stik ned i fjerde luftmaske
fra hæklenålen og lav tre stangmasker igen.

10. Læg firkanten ned og forbind til forrige
firkants luftmaske-kæde med en kædemaske.

11. Lav derefter tre luftmasker og tre stangmasker i luftmaske-kæden. Læg firkanten ned og
forbind med en kædemaske til den yderste
firkant’s luftmaske-kæde.

12. Lav tre luftmasker og tre stangmasker i
luftmaske-kæden.

13. Lav seks luftmasker, stangmaske i fjerde
luftmaske og derefter to stangmasker.
Læg firkanten ned og forbind til
luftmaske-kæden med en kædemaske.

14. Sådan fortsættes. Garnet skifter farve
undervejs, det giver et flot spil til det
færdige arbejde.

15. Jeg lavede 58 rækker (talt på skrå) inden jeg
begyndte ”indtagning” (dvs. trekanten bliver nu
mindre for hver række). Husk, man kan lave det
ligeså stort, man har lyst til.

Indtagning

  1. Når du vender, laves 3 kædemasker (i stedet
    for luftmasker) hen til firkantens luftmaske-kæde
    og en kædemaske i luftmaske-kæden for enden
    af den første firkant. Dette for at mindske
    antallet af firkanter (= indtagninger).
  2. Lav tre luftmasker og tre stangmasker i
    luftmaskekæden og hækl rækken færdigt.
  3. Husk at tælle, at der er en firkant mindre end
    nedenunder, så ved du, du har gjort det rigtigt.
  4. Vend arbejdet og lav igen 3 kædemasker hen
    til firkantens luftmaske-kæde.
  5. Lav igen en kædemaske i luftmaske-kæden og
    derefter 3 luftmasker og 3 stangmasker i denne
    luftmaske-kæde. Fortsæt rækken ud.
    Husk at tælle antallet af firkanter skal være én
    mindre (nu hvor du skal formindske antal).
  6. Hækl færdigt til du har nået til hjørnet med
    kun én firkant. Hæft alle ender.

tillykke med dit fine nye håndklæde eller
tæppe! Du er meget velkommen til at sende os
billeder eller hvis du har spørgsmål på
hello@justonemorerow.dk